TI CEO-podcast · afsnit 29
Hvorfor Europa skal blive teknologisk modigere
1 minuts resumé
I dette afsnit af sin CEO-dagbog taler Christoph Standl om, hvorfor Europa skal blive teknologisk modigere. Han er hjemme i Kufstein, på grænsen mellem Tyskland og Østrig, og ser alligevel ofte mod USA – ikke fordi alt er bedre der, men på grund af en holdning: Store idéer afvises ikke automatisk, bare fordi de virker urealistiske i dag. I Silicon Valley opstår virksomheder med ekstremt ambitiøse visioner; mange fejler, men nogle forandrer hele brancher. Netop nu, midt i et teknologisk opbrud med kunstig intelligens, robotteknologi, selvkørende biler, energi og cloud, lyder det afgørende spørgsmål: Hvor meget af det opstår i Europa? Svaret er ikke at kopiere Silicon Valley. Europa har sine egne styrker – fremragende ingeniører, stærke mellemstore virksomheder, industri, turisme, forskning. Disse styrker skal forbindes med teknologisk mod, iværksætterhastighed og kapital, for innovation koster penge, og nogle gange må man investere, før succesen er fuldt synlig. Den, der kun investerer dér, hvor succesen virker sikker, finansierer fortiden i stedet for fremtiden. Hos Tourismus Interaktiv vil han derfor forbinde to ting: den tyrolske jordnærhed og modet til at tænke stort – teknologisk, iværksættermæssigt og finansielt. Store forandringer begynder ofte med små daglige skridt.
Beskrivelse
Europa har fremragende virksomheder, veluddannede mennesker, stærk forskning og enorm teknologisk knowhow. Alligevel tror jeg, at vi nogle steder igen bør turde mere. Modet til at afprøve nye teknologier tidligt. Modet til at tænke virksomheder større. Og også modet til at tage kapital i hånden og investere i fremtiden. I dette afsnit taler jeg om, hvad der fascinerer mig ved innovations- og investeringskulturen i USA, hvilke egne styrker Europa har, og hvorfor vi bør forbinde begge dele: jordnærhed og store ambitioner. For innovation kræver ikke kun mennesker med idéer. Den kræver også mennesker, der er parate til at finansiere disse idéer. Hvis vi udelukkende investerer dér, hvor succesen allerede virker helt sikker, finansierer vi ofte fortiden – og ikke fremtiden.