TI CEO-podcast · afsnit 51
Zinédine Zidane – Mellem verdensklasse, temperament og en ny chance
1 minuts resumé
Christoph Standl taler i denne episode om Zinédine Zidane som indledning på en temauge om fodboldspillere, der har fascineret ham i mange år. Han fortæller, at han længe har været fan af Real Madrid, og at Zidane for ham repræsenterer elegance og ro på banen, med højdepunkter som VM-titlen i 1998, EM-titlen i 2000 og det legendariske volleymål i Champions League-finalen 2002. Samtidig fremhæver han Zidanes temperament, især hovedstødet mod Materazzi i VM-finalen 2006, som afsluttede hans spillerkarriere på en trist måde. Heraf konkluderer han, at selv verdensklassemennesker kan fejle under pres. Han finder det imponerende, at Zidane bagefter som træner for Real Madrid vandt Champions League tre gange i træk, og drager en parallel til iværksætteri: fra selv at være den bedste spiller til at få et helt hold til at præstere sammen. Afslutningsvis omtaler han Zidanes nye rolle som Frankrigs landstræner siden august 2026, med EM 2028 og VM 2030 forude, og konkluderer, at et menneske aldrig kun er sin største succes eller sin største fejl, men defineres af sin udvikling.
Beskrivelse
Med episode 51 starter en ny temauge i min CEO-dagbog: Hvad jeg gerne vil lære af verdensklasse-sportsfolk.
Den første er en af mine absolutte yndlingsspillere: Zinédine Zidane.
Verdensmester i 1998, Europamester i 2000, hans legendariske Champions League-mål for Real Madrid i 2002 – for mig var Zidane en af de mest elegante og ekstraordinære fodboldspillere nogensinde.
Men til hans historie hører også hans enorme temperament og den kedelige afsked ved VM-finalen i 2006 efter hovedstødet mod Marco Materazzi.
Det, der fascinerer mig særligt, er, at hans historie ikke sluttede der. Som træner vandt han Champions League tre gange i træk med Real Madrid. Og i 2026 begynder endnu et kapitel for ham som fransk landstræner – med EM 2028 og VM 2030 som store udfordringer.
Hvad kan vi lære af det til iværksætteri?
At verdensklasse ikke betyder at være fejlfri. At ekstraordinære præstationer som enkeltperson er noget andet end at lede et succesfuldt hold. Og at de største succeser måske stadig ligger forude.
Et menneske er aldrig kun sin største succes. Og heller ikke sin største fejl.
Og husk: Store forandringer begynder ofte med små daglige skridt.